BLIV MEDLEM
Medlem af Kongelundens Rideklub
Kære nye medlem
Velkommen til vores skønne rideklub, der bygger entusiastiske medlemmers lyst og energi til at drive klubben. KRK er en rideklub for privatryttere, vi har ingen rideskole eller daglig leder, så vil du være medlem af KRK er det vigtigt, at du har lyst til at bidrage med stort og småt - for det er rideklubben afhængig af.
Til gengæld har vi fantastiske faciliteter. Vi råder over to ridehuse (20x60 og 20x40), en stor udendørs springbane, en dressurbane og ridestier direkte til skov og strand. For at benytte faciliteterne skal du være medlem og have ridekort - og det skal du have på dig, når du rider på området. Kontingent- og ridekortperioderne er fra 1.marts - 1. september og 1. september til 1. marts. Se de præcise regler for brug af faciliteter mv. under ordensregler.
For at blive medlem skal du aflevere en indmeldelsesblanket, som du kan downloade her fra siden eller hente i klubhuset mellem ridehallerne, i postkassen på det store ridehus. Du kan også kontakte Karin Nielsen på e-mail: medlem [at] kongelunden.com
For at melde dig ud følger du samme procedure - blot med udmeldelsesblanketten. Bemærk at det skal ske skriftligt med en måneds varsel til en kontingentperiodes udløb - og at du ikke kan indløse ridekort i den efterfølgende periode.
Nye opdateringer
| Tuesday, 07-09-2010 | |
| Springkursus. | |
Søndag den 3. oktober er der igen mulighed for at deltage ... [Læs mere] | |
| Thursday, 26-08-2010 | |
| Dressur hest | |
Anne Birkebjerg Møller/ Kærholms Richesse 48 Sandra ... [Læs mere] | |
Medlem af Dansk Rideforbund



